Mindfulness i hverdagen
Vi møder stadig større krav i vores hverdag og lever et tempofyldt liv. Rigtig mange danskere oplever som følge af det, symptomer på alvorlig stress hver eneste dag. Samfundet ændrer sig næppe fra den ene dag til den anden, men gennem mindfulness kan du faktisk selv gøre noget for at komme ned i gear og mere i balance med dig selv. Se gevinsterne ved mindfulness og få gode øvelser til mindfulness i denne artikel.
Flere studier viser, at vi kan reducere stress gennem mindfulness i hverdagen. Kort sagt handler mindfulness om at være fuldt til stede i nuet og derigennem opnå en større livskvalitet. Mindfulness bygger videre på principperne inden for den buddhistiske meditation, og gennem forskellige øvelser i mindfulness kan du træne dig selv i at være mere nærværende og opmærksom. Du kan med mindfulness træne din evne til ikke at lade dig distrahere af forstyrrende tanker og følelser, og mindfulness kan være med til at reducere dit stressniveau og give dig større indre ro.
Brug mindfulness i hverdagen
Du kender det sikkert godt. Du står og taler med din kollega og pludselig opdager du, at du ikke har nogen anelse om hvad I taler om. Senere sidder du i sofaen og læser en bog, men hver gang du når sidste linje på siden, har du glemt hvad du lige har læst. Tankerne flyver og det er svært at fastholde fokus på det du er i gang med. Opmærksomheden er måske allerede rettet mod næste opgave der skal løses, børnene der skal hentes eller eftermiddagens indkøbstur.
Du kan opnå mange gevinster ved at være til stede i nuet - både på arbejdspladsen og i fritiden. Du vil løse dine arbejdsopgaver mere effektivt og koncentreret, hvis de har din fulde opmærksomhed og du vil nå mere i løbet af dagen. Mindfulness kan gøre dig mere nærværende og til stede i nuet, så du kan nyde din tid med børnene, kæresten eller dig selv mere. Familien vil på den måde med garanti også sætte pris på mindfulness.
Gevinsterne ved mindfulness:
- Mindfulness træner din opmærksomhed og din koncentrationsevne
- Mindfulness træner din evne til at falde til ro og lade op
- Mindfulness træner din evne til at træde et skridt tilbage fra dine automatiske reaktioner
- Mindfulness træner din åbenhed og evne til at lytte
- Mindfulness træner din evne til selv at styre og tage ansvaret for hvordan du handler, tænker og oplever det, der sker omkring dig
Øvelser til mindfulness
Ja det lyder jo dejligt hvis du ’bare lige’ begynder at være til stede i nuet. Men det er desværre ikke altid så nemt. Det kræver øvelse. Heldigvis kan du begynde med nogle små og simple øvelser til mindfulness i hverdagen. Prøv at lave en eller flere af disse øvelser til mindfulness hver dag:
Mindfulness vejrtrækningsøvelse
Prøv at mærke dit åndedræt i få minutter. Fokuser på luften der strømmer ind og ud af kroppen, gennem lungerne, halsen og næsen. Mærk maven der bevæger sig.
Mindfulness æbleøvelse
Prøv en god øvelse til mindfulness næste gang du spiser et æble. Ret din opmærksomhed mod selve oplevelsen; hvordan smager æblet? Hvordan dufter æblet? Hvordan er konsistensen? osv. Du vil formodentlig opleve, at dine tanker ret hurtigt begynder at flyve. Hver gang det sker, skal du forsøge at rette den tilbage mod oplevelsen af at spise æblet.
Mindfulness meditationsøvelse - gående
En anden god øvelse til mindfulness er at gå en lille tur. Ret igen din fulde opmærksomhed på oplevelsen. Mærk hvordan du træder ned på dine fodsåler, hvordan knæene bøjer og strækker for hvert skridt, og registrer hvilke farver, dufte og lyde der er omkring dig. Forsøg igen at holde dit fulde fokus på oplevelsen, og ret opmærksomheden tilbage mod oplevelsen når tankerne er fløjet et andet sted hen.
Forhåbentlig kan øvelserne give dig en idé om gevinsterne ved mindfulness. Udover mindfulness kan Viivaas guide til bedre søvnvaner også give dig indre ro. Læs også om hvordan du opnår Balance mellem dit arbejds- og privatliv