
Nikkelallergi og kontaktallergi
Kontakt- og nikkelallergi giver gener for en del danskere i hverdagen. Nikkelallergi kan blive fremprovokeret af smykker, lynlåse, ure, mobiltelefoner, mønter og visse former for makeup. Derudover kan en række fødevarer indeholde nikkel - og det kan forårsage eksem hvis du lider af kronisk nikkelallergi.
Nikkelallergi
Nikkel i kosten kan ikke i sig selv forårsage nikkelallergi, men lider du af nikkelallergi kan nikkelholdige fødevarer i nogle tilfælde udløse en nikkelallergi-reaktion på huden. Forsvinder symptomerne på din nikkelallergi, når du undgår kontakt med nikkelholdige produkter (som f.eks. smykker, bælter og lignende), er der ingen grund til at tænke på nikkelindholdet i maden. Det er altså kun relevant at begrænse dit indtag af nikkel gennem kosten, hvis din nikkelallergi er kronisk, og ikke forsvinder selvom du undgår kontakt med nikkelholdige produkter. Få din læge til at undersøge om du har et alvorligt tilfælde af nikkelallergi.
Kontaktallergi
Kontaktallergi i form af parfume- eller nikkelallergi er en af de hyppigste årsager til kontakteksem. Kontakteksem opstår pga. en ydre påvirkning af huden, og ses som en irritation af det hudområde der er kommet i kontakt med irritanten. Kontakteksem kan enten skyldes en allergisk reaktion (f.eks. ved parfume- eller nikkelallergi) eller en irritation af huden (f.eks. ved brug af vand eller sæbe). Symptomerne på kontaktallergi kan opstå umiddelbart efter at huden har været i kontakt med det stof, den ikke kan tåle, eller efter længere tids påvirkning (eksempelvis smykker ved nikkelallergi). Symptomer på kontaktallergi kan være at huden bliver rød, kløende, får knopper, og evt. opstår der små blærer på det område hvor huden har været udsat for det allergifremkaldende stof.
Nikkelholdige fødevarer
Skal du begrænse dit nikkelindtag gennem kosten grundet mistanke om nikkelallergi, så er det vigtigt, at du er omhyggelig med hvad du spiser i 1-2 måneder. På den måde kan lægen bedømme, hvorvidt en nikkelfattig kost rent faktisk hjælper på din eksem - og om du har nikkelallergi. Helt at undgå nikkel i kosten er dog umuligt, da mange fødevarer indeholder nikkel. Har din læge anbefalet en nikkelfattig kost som behandling for din nikkelallergi, bør du dog fuldstændig undgå de fødevarer, der har et højt indhold af nikkel, og i stedet spise fødevarer med et lavt nikkelindhold. Nikkel findes primært i planter som f.eks. korn og bønner, der har optaget nikkel fra jorden. Du kan få en fuld oversigt over nikkelindholdet i forskellige fødevarer hos din læge, men som tommelfingerregel gælder, at der er tale om:
- Lavt nikkelindhold (se nedenfor): når fødevaren indeholder under 10 mikrogram nikkel pr. 100 gram af fødevaren
- Middel nikkelindhold: når fødevaren indeholder mellem 10 og 50 mikrogram nikkel pr. 100 gram af fødevaren
- Højt nikkelindhold (se nedenfor): når fødevaren indeholder over 50 mikrogram nikkel pr. 100 gram af fødevaren
Lider du af nikkelallergi? Se hvilke fødevarer der har henholdsvis et lavt og et højt indhold af nikkel:
|
Nikkelallergi
|
|
Fødevarer med et lavt nikkelindhold omfatter:
|
Fødevarer med et højt nikkelindhold omfatter:
|
|
Brød og gryn:
|
- Hvedemel, rugmel, maizena og kartoffelmel
- Almindeligt rugbrød
- Franskbrød, surdejsbrød, sigtebrød, landbrød og almindeligt fint hvidt brød
- Cornflakes
- Kager uden nødder, kokos, kakao og/ellerchokolade
- Spagetti og pasta
- Parboiled ris
|
Brød og gryn:
|
- Rugbrød og franskbrød bagt med hvedekim, hvedeklid, fedtrige kerner (f.eks. hørfrø og solsikkekerner) og nødder
- Grahamsmel, hvedeklid og hvedekim
- Havregryn og produkter med havre
- Byggryn
- Müesli
- Hirse
- Boghvede
|
|
Grøntsager:
|
- Alle grøntsager på nær bælgfrugter (tørrede eller friske), linser, avocado og bønnespirer
|
Grøntsager:
|
- Avocado
- Bælgfrugter, herunder tørrede bønner, kikærter, ærter og linser
- Spirer lavet af bønner eller lucernefrø
- Sojamel
|
|
Frugt, nødder og frø:
|
- Alle frugter på nær ananas, svesker, tørrede abrikoser og figner, frugtpålæg, kokosmel og kokosmælk, samt alle nødder, sesamfrø, solsikkekerner og hørfrø
|
Frugt, nødder og frø:
|
- Ananas
- Svesker
- Tørrede abrikoser og tørrede figner
- Frugtpålæg
- Alle slags nødder og mandler
- Kokosmel og kokosmælk
- Jordnødder (peanuts)
- Sesamfrø, hørfrø og solsikkekerner
|
|
Kød, fisk og æg:
|
- Alle produkter
|
Slik og snacks:
|
- Chokolade, marcipan og nougat
- Lakrids
- Bolsjer
- Peanuts, saltede mandler o.l.
|
|
Mælkeprodukter:
|
- Alle produkter
|
|
|
|
Fedtstoffer:
|
- Alle produkter
|
|
|
|
Slik og snacks:
|
- Vingummi
|
|
|
Kontakt- og nikkelallergi er langt fra den eneste form for allergi. På Viivaa kan du blandt andet læse vore artikler om Fødevareallergi og Krydsallergi - og få en bedre forståelse for hvad en allergi er.