Din krop består af forskellige vævstyper, disse vævstyper omfatter muskler, fedt, indre organer samt knogler. Din fedtprocent viser hvor stor en procentdel af din kropsvægt, der består af fedtvæv. Men hvorfor er fedtprocenten så relevant?
Køb en fedtprocentmåler her >>
Hvorfor er fedtprocenten så relevant?
Når der er tale om idealvægt, anvender man ofte BMI måling. En BMI beregning tager udgangspunkt, i forholdet mellem din vægt og højde. Dog skal man være opmærksom på, at BMI er vejledende og bestemt ikke en endegyldigt metode at vurdere, hvilken sundhedstilstand kategori du er i. Modsat din fedtprocent er din kropsvægt, et samlet udtryk for vægten af muskler og fedtdepoter. Hvis du eksempelvis er meget trænet og har store muskler, vil dit BMI ligge højt og du vil blive kategoriseret som overvægtigt, hvilken du sandsynligvis ikke er. Hvis du kun kigger på badevægten eller BMI, når du skal vurdere din sundhedstilstand, er der en relativ stor risiko for, at du overser vigtige parametre. Derfor skal du også, tage din fedtprocent i betragtning.
Videnskaben har vist, at mennesker med en høj fedtprocent har en øget risiko for, at udvikle livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes samt forhøjet blodtryk. I sær hvis fedtet er placeret på maven, hvor det omkranser alle de betydningsfulde organer. Det er vigtigt det tages i betragtning, at det ikke er alt fedt på kroppen du kan se i dit spejlbillede. Nogle personer er normalvægtige, slank af udsendende men utrænede og inaktive. Så ser man udelukkende på deres vægt eller BMI, vil de fremstå som sunde, uden de nødvendigvis er det. En slank, utrænet person har ofte en høj fedtprocent – De kaldes også for tyndfede. Når man er tyndfed, er andelen af fedt i kroppen for høj og andelen muskelmassen for lav. For at få det mest retvisende billede, kan man med fordel sammenholde din fedtprocent med dit BMI og din talje-hofte ratio.
Videnskaben har vist, at mennesker med en høj fedtprocent har en øget risiko for, at udvikle livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes samt forhøjet blodtryk. I sær hvis fedtet er placeret på maven, hvor det omkranser alle de betydningsfulde organer. Det er vigtigt det tages i betragtning, at det ikke er alt fedt på kroppen du kan se i dit spejlbillede. Nogle personer er normalvægtige, slank af udsendende men utrænede og inaktive. Så ser man udelukkende på deres vægt eller BMI, vil de fremstå som sunde, uden de nødvendigvis er det. En slank, utrænet person har ofte en høj fedtprocent – De kaldes også for tyndfede. Når man er tyndfed, er andelen af fedt i kroppen for høj og andelen muskelmassen for lav. For at få det mest retvisende billede, kan man med fordel sammenholde din fedtprocent med dit BMI og din talje-hofte ratio.
Hvornår er min fedtprocent for høj eller lav?
Det anbefales at din fedtprocent er i kategorierne ’Lav’ til ’Middel’. Hvis din fedtprocent er i kategorien ’Høj’ til ’Meget høj’, har du en øget risiko for at udvikle type 2 diabetes, hjertekarsygdomme eller for højt blodtryk. Når det så er sagt, bør din fedtprocent heller ikke være alt for lav. Udover at virke varmeisolerende, er fedtdepoterne med til at danne en masse vigtige hormoner såsom kønshormoner. En kvinde med en meget lav fedtprocent, kan have svært ved at blive gravid. Endvidere hvis fedtprocenterne falder endnu mere (uafhængigt fra kvinde til kvinde), stopper kvinden med at have menstruation.
Præcis hvad din fedtprocent bør være, afhænger af køn og alder:
Mænds fedtprocent
| - | Meget lav | Lav | Middel | Høj | Meget høj |
| 18-29 år | 6-11 | 11-15 | 15-25 | 25-35 | > 35 |
| 30-49 år | 8-13 | 13-17 | 17-27 | 27-37 | > 37 |
| > 50 år | 9-14 | 14-19 | 19-29 | 29-38 | > 38 |
Kvinders fedtprocent
| - | Meget lav | Lav | Middel | Høj | Meget høj |
| 18-29 år | 12-18 | 18-25 | 25-30 | 30-40 | > 40 |
| 30-49 år | 13-19 | 19-26 | 26-31 | 31-42 | > 42 |
| > 50 år | 15-21 | 21-28 | 28-33 | 33-44 | > 44 |
Hvad nu hvis min fedtprocent er for høj?
Er din fedtprocent for højt, er der flere elementer du bør fokusere på. Hvis din BMI også er for høj (over 25), bør du først og fremmest fokusere på et vægttab. I forbindelse med et vægttab vil du også opleve, at din krop vil tabe muskelmasse. Det er ikke hensigtsmæssigt at tabe muskelmasse, da musklerne er den største energiomsætning i kroppen. På længere sigt kan det resultere i, at dit vægttab næsten går i stå. Derfor er det vigtigt at bevarer eller øge din muskelmasse ved, at kombinere styrke-og konditionstræning regelmæssigt. En god kombination af disse to elementer, vil øge din fedtforbrænding og vedligeholde/øge din muskelmasse.
Er du i kategorien normalvigtigt (BMI mellem 18,5 – 24,9), men alligevel har en høj fedtprocent. Er det nødvendigvis ikke, et vægttab du skal fokusere på. Balancen mellem fedt- og muskelmassen er dog skæv og derfor bør du øge din muskelmasse, og dermed nedbryde din fedtprocent. En kombination mellem styrke- og konditionstræning er en god metode til, at få din fedtprocent ned.
Hvis du gerne vil følge dine resultater, kan du måle din fedtprocenthver 6. – 8. uge. Det siges, at der går ca. 8 uger med regelmæssige styrketræning 2-3 gange om ugen, før muskelmassen øges. Det er individuelt hvor hurtigt, din fedtprocent vil reduceres. Der er en masse faktorer det afhænger af, bl.a. din træningstilstand, træningshyppighed, dit stofskifte mm.
Når du har nået dit ønskede mål er det vigtigt, at du forsætter med dine nye vaner. Så du ikke ender i den situation, som du startede – Husk altid på, at der var en grund til du gik i gang.
Generelt mister du muskelmasse med alderen, og det vil naturligvis påvirke din fedtprocent. Du kan modvirke den proces ved regelmæssigt styrketræning.
Mål din fedtprocent her >>
Du er forhåbentlig blevet klogere på, hvorfor din fedtprocent er så vigtig. Læs videre på Viivaa i artiklen om hvordan du kan måle din fedtprocent.
