Få 20% rabat | Som Medlem af Viivaa får du 20% ekstra rabat. Se her hvordan >>

Makspuls

makspuls

Simple motionister behøver ofte ikke, at bekymre sig om sin makspuls, hvilepuls osv. Men træner du seriøst og fokuseret, er det et must at kende sin egen makspuls. Når man kender sin maskpuls, kan man gøre sin træning mere effektiv. At finde sin makspuls er første skidt, på vej mod et mere fokuseret og intenst træningsforløb. At kende sin makspuls betyder nødvendigvis ikke noget i sig selv, det er rejsen der starter med viden om din makspuls der er vigtig!

Makspuls vs. hvilepuls


Din hvilepuls kan bruges som indikator på, hvorvidt din kondition er blevet bedre. Jo stærkere dit hjerte er, jo færre slag skal du bruge til at pumpe blod ud til dine muskler.

Hvilepulsen for veltrænede motionister ligger omkring 45-60 slag/min. Mens elitecykelryttere kan have en hvilepuls omkring 30 slag/min. En faldende hvilepuls indikerer en forbedret kondition.

Har du følelsen af, at din makspuls er blevet bedre efter at du er begyndt at træne? Så er det forkert. Det skyldes at du er blevet bedre til, at presse dig selv hårdere. Din makspuls kan stort set ikke ændres, men derimod falde ca. 1- 1½ med alderen.

Kend din makspuls


Hvis du gerne vil kende din makspuls, er det en god idé at anskaffe et pulsur. Et pulsur kan hurtigt give dig et overblik, over din makspuls.

Hvis du godt kunne tænke dig, at fastslå din makspuls, skal du presse dig selv så hårdt du kan. Prøv eksempelvis at løbe på et løbebånd ,med 10 km/t. hvert 2. min. øger du hastigheden med 1 km/t., indtil du oplever opkastfornemmelse, prikker for øjnene, frådedannelse i munden osv. Før du standser løbebåndet, skal du tage et kig på pulsuret. – Og du vil kunne se din makspuls.

Hvis du ikke finder løbebåndet særligt attraktivt, kan du benytte dig af en simpelformel, som dog er meget upræcis. Som kvinde minusser du din alder fra 226 salg/min., og som mand minusser du din alder fra 220 slag/min. Denne formel for makspuls tager ikke hensyn til din genetik, men er et okay udgangspunkt at arbejde ud fra.

Hvilepulsen er lidt mere behageligt at måle. Det mest præcise resultat får du, hvis du måler den om morgenen, inden du er blevet vækket af et vækkeur. Mål pulsen enten med din langefinger eller pegefinger. Tæl i 15 sekunder og gang med 4, gentag dette morgenforløb 3 gange og udregn gennemsnittet.

Hvis du vil udregne hvad din relative belastning i % er ud fra din hvilepuls og makspuls, kan det gøres ved følgende formel:

((Arbejdspuls-hvilepuls) / (makspuls-hvilepuls)) x 100 = relativ arbejdsbelastning i %

Forbedre din træning


Du kan bedre planlægge og optimere din træning, når du kender din makspuls. Du kan lettere styrer din træningsmængden og hele tiden sørge for, at du får det optimale ud af træningen. Du kan presse dig selv til hver træning, og samtidig holde øje med udviklingen i din træning.