Få 20% rabat | Som Medlem af Viivaa får du 20% ekstra rabat. Se her hvordan >>

Overspisning er en sygdom

Overspisning er en sygdom Overspisning kalder man også tvangsspisning. Det er en spiseforstyrrelse, hvor man ikke har kontrol over hvor meget mad man spiser, og føler sig tvunget til at spise.

Overspisning – hvad er det?

Hvis man lider af overspisning, vil man i perioder kunne spise store mængder af mad uden at være sulten. Man kan spise mængder der overgår, hvad andre ville kunne være i stand til at indtage. Oftest er man overvægtig, men man skal huske at sygdommen ikke bestemmes af vægten. Hvis man er overvægtig, behøver man nødvendigvis ikke lide af overspisning. Personer der lider af overspisning føler sig meget skamfulde og har lavt selvværd.

Hvad gør jeg ved overspisning?

Ligesom andre spiseforstyrrelser, handler overspisning også om følelser og ikke kun maden. Derfor er det vigtigt du ikke bare siger til personen, at hun/han skal tage sig sammen, for det hjælper ikke. Det handler om de følelsesmæssige aspekter og man bliver nødt til at komme ind til kernen, for at hjælpe på overspisning.

Du vil kunne skaffe hjælp følgende steder, hvis du lider af overspisning:

- Først og fremmest kan din egen læge hjælpe dig i gang med behandlingen.
- Landforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) vil kunne give dig råd, vejledning og støtte om overspisning. Du kan også her vælge at være anonym og finde støttegrupper med personer i samme situation som dig.

Når man snakker spiseforstyrrelser er overspisning tit overset. Men overspisning er stadig en vigtig faktor at få afhjulpet.