I forlængelse af mine tidligere indlæg fra årets Roskilde
Festival (som du blandt andet finder her og her),
er det vist meget passende at vende det der med alkoholen også. Den
er jo ret uundgåelig på en festival og selvom vi hurtigt kan blive
enige om, at den ikke just gavner sundheden, vil mange nok mene, at
den ligesom hører til. Så meget, at der i løbet af festivalen
bliver drukket ca. en million liter øl. Skål, siger jeg bare..
Men faktisk er det ikke kun folk der holder ferie på en festival
der drikker mere end normalt - det gælder også for rigtig mange af
os andre, når vi drager på ferie. Grænsen mellem hverdag og fest
bliver pludselig lidt mere flydende og anledningerne til et glas
vin, en kold øl eller en lille én til kaffen bliver flere. Det kan
i løbet af en ferie blive til rigtig mange ekstra
kalorier.
Jeg har spurgt Viivaas kostekspert, Julie Wedell-Wedellsborg,
hvilken form for alkohol der, ud fra et kaloriemæssigt perspektiv,
er det bedste valg. Hun giver følgende gode råd:
Lad os starte med at slå én ting fast; drikker du for
nydelsens skyld, skal du drikke det, du har allermest lyst til og
glemme alt om sundhed og kalorier. Så længe at du kun gør det en
gang imellem!!
Ellers er det sådan at der er ca. 7 kcal. i et gram alkohol.
Jo flere procenter alkohol der er, i det du drikker, des flere
kalorier får du således. 100 ml snaps indeholder eksempelvis 232
kcal og 100 ml rødvin indeholder 73 kcal, mens 100 ml. øl kun
indeholder 36 kcal. Søde drikke som Eve eller Sommersby
indeholder nogenlunde den samme mængde alkohol som en øl, men ca.
dobbelt så mange kalorier!!! Vil du gerne spare på kalorierne,
men stadig have alkoholens virkning, bør du derfor vælge rene
alkoholshots som vodka, tequila eller lign. - ikke de varianter der
er sødet med sukker.
Husk derudover at holde dig inden for Sundhedsstyrelsens
genstandsgrænser og aldrig blande alkohol og bilkørsel. Med Viivaas
alkoholtester
kan du altid beregne din promille. God ferie!