Dit bevægeapparat består af knogler, led, muskler, et nervesystem og et kredsløb. I Danmark ser man ofte arbejdsbetingede lidelser og sygdomme i bevægeapparatet, hvilket kan hænge sammen med at stillesiddende arbejde er den mest udbredte arbejdsform blandt erhvervsaktive.
Vores krop er bygget til bevægelse og det harmonerer ikke med samfundsudviklingen, der især på grund af den teknologiske udvikling gør danskere mere inaktive end tidligere. De belastninger man er udsat for i et arbejdsmiljø med fastlåste arbejdsstillinger fører ofte til besvær i nakke, skuldre, ryg og hænder. Bevægeapparatbesvær opstår altså i forbindelse med belastende arbejdsstillinger, gentagende arbejdsfunktioner eller ensidigt gentaget arbejde (EGA). Smerter i nakke, skuldre og arme udgør også en stigende andel i anmeldte arbejdsskader og står dermed øverst på listen over anmeldte arbejdsbetingede lidelser.
Arbejdsbetingede lidelser - gør noget ved dem! Ensidigt gentaget arbejde er belastende for din krop og kan på sigt føre til nedslidning og udvikling af besvær i bevægeapparatet. Dette giver ofte arbejdsbetingede lidelser. EGA dækker både over for lidt variation i arbejdsopgaverne og mange ensidige bevægelser under arbejdet. Forekomsten af EGA er forskellig inden for brancher og arbejdsområder, men du er særligt udsat hvis du er kontorassistent, bogholder, bankassistent, ekspedient, sælger, rengøringsassistent eller bygningsarbejder. Udover EGA er der mange arbejdsstillinger, der også slider på kroppen og kan føre til store gener. Det er vigtigt, at tage hånd om arbejdsbetingede lidelser så snart du opdager dem.
Vær opmærksom på om du ofte indtager disse arbejdsstillinger, og forsøg at minimere dem:
For at undgå ovenstående arbejdsstillinger, bør din arbejdsplads være indstillet bedst muligt. Det har nemlig stor betydning hvordan eksempelvis dit bord og din stol er indstillet. Selv om nogle arbejdsområder udgør en større risikogruppe end andre, har de øvrige påvirkninger du dagligt udsættes for stor betydning for om du udvikler arbejdsbetingede lidelser. En stor andel af de personer, der udvikler arbejdsrelaterede lidelser i bevægeapparatet, vil desuden få langvarige symptomer. Disse kan i værste tilfælde blive kroniske. Der er derfor al mulig grund til at du mærker efter hvordan din krop har det.
Typisk opstår problemerne i bevægeapparatet i områderne omkring skuldre, nakke, lænd og arme. De er oftest en konsekvens af for meget ensidigt gentaget arbejde. De hyppigst forekommende symptomer er smerter, stivhed, snurren og summen i de føromtalte muskler og leddene heromkring. Du vil kunne opleve symptomerne både direkte i forbindelse med det arbejde som er årsagsvirkning, men også i andre situationer. Eksempelvis vil du kunne opleve lændesmerter, når du rejser dig eller bukker dig, og altså ikke kun ved skrivebordet foran skærmen. Ligeledes kan symptomer og smerter fra meget arbejde med mus også opleves på alle tider af døgnet. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom på symptomerne på arbejdsbetingede lidelser både under arbejde, men også i din fritid. Arbejdsbetingede lidelser er ikke nogen joke, og du bør tage dem alvorligt.
Hvis du oplever symptomer på arbejdsbetingede lidelser, bør du drøfte med din arbejdsgiver hvordan dette kan afhjælpes i form af:
Udover disse tiltag på arbejdspladsen, så har du muligheden for selv at påvirke dit bevægeapparats sundhedstilstand og afhjælpe arbejdsbetingede lidelser. Læs artiklen Undgå arbejdsskader for gode råd og vejledning til hvordan du selv kan yde en indsats.
Find løbehold nær dig
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.
Cras vitae sapien vel purus posuere tempus vitae vel leo pro manta est pro.
Cras vitae sapien vel purus posuere tempus vitae vel leo pro manta est pro.
