I Danmark er hjertekarsygdomme et stort problem. Faktisk dør hver tredje danske kvinde af hjertekarsygdomme. Hjerteforeningen har derfor udarbejdet fem gode anbefalinger til hvordan du sammensætter en hjertevenlig kost.
En hjertevenlig kost handler først og fremmest om at følge de 8 kostråd.
Derudover er der dog en række gode råd til hvordan du opbygger en
hjertevenlig kost. Som en del af anbefalingen til en hjertevenlig
kost har Hjerteforeningen tilføjet fem kostråd til de eksisterende
8 kostråd, og kaldt rådene "Tretten sunde vaner". Kostrådene er til
dig der bør prioritere en hjertevenlig kost. De tretten kostråd
giver et samlet sæt anbefalinger til generel sygdomsforebyggelse og
sundhedsfremme. De fem tilføjede kostråd for en hjertevenlig kost
er:
I det første af de fem "ekstra" kostråd, anbefaler
Hjerteforeningen, at du erstatter hvidt brød med fuldkornsbrød, og
at du vælger rugbrød med mindst 8 g fibre pr. 100 gr. Fibre kan
være med til at sænke kolesteroltallet og dermed risikoen for
hjertekarsygdomme.
Anbefalingerne for fedtindtag er hos Hjerteforeningen mere
specifikke end de anbefalinger, man kender fra de 8 kostråd.
Hjerteforeningen anbefaler således, at du vælger produkter med et
lavt fedtindhold og sparer på det faste, mættede fedt, da dette
øger risikoen for hjertekarsygdomme. Herudover anbefales det, at
det sunde fedt spises med måde, og at du undgår fedtstof på
brødet.
Hjerteforeningen anbefaler at du sparer på saltet, da for meget
salt kan give forhøjet blodtryk.
Hjerteforeningen påpeger at en hjertevenlig kost handler om at
drikke alkohol med måde, da for meget alkohol er
sundhedsskadeligt.
Hjerteforeningen anbefaler, at du undgår rygning, da rygning
øger risikoen for hjertekarsygdomme.
Savner du mere inspiration til hvordan du sammensætter en sund
kost, er der hjælp at hende i artiklen Sunde kostvaner med sund fornuft. Hent også
dit eget kostprogram i din kostprofil på
Viivaa.
Find løbehold nær dig
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.
Cras vitae sapien vel purus posuere tempus vitae vel leo pro manta est pro.
Cras vitae sapien vel purus posuere tempus vitae vel leo pro manta est pro.
