Få 20% rabat | Som Medlem af Viivaa får du 20% ekstra rabat. Se her hvordan >>

Mælkesyre – Hvad er det der sker?

MælkesyreVi kender alle til den sviende følelse i benene, der kan opstå når man er ude at løbe eller cykle. Det der fremkalder denne følelse er mælkesyre. Men hvad er mælkesyre? Hvorfor kommer det? Og hvornår kommer det?

Mælkesyregrænsen


Mælkesyregrænsen er den grænse, hvor kroppen begynder at producere mælkesyre, på grund af en intensitet man har presset kroppen til at udøve. Den mængde af mælkesyre der er i musklerne begynder at stige. Denne grænse kaldes også for AT(anaerobe tærskelværdi). Når musklerne arbejder produceres der mælkesyre, men ved et normalt intensitets niveau er der nok ilt i blodet transportere mælkesyren bort. Dette er ikke altid tilfældet når man presser kroppen til at yde ved en højere intensitet end den er vant til. Der er derfor balance mellem produktion af mælkesyre og bortskaffelse af syre, når kroppen arbejder på et normal intensitetsniveau, og det betyder at sundhedsgraden i musklerne er stabil.

Når du presser din krop til at yde mere end den er vant til, vil den på et tidspunkt begynde at mærke mælkesyre da der ikke længer er nok ilt i blodet til at transportere mælkesyren væk fra benene eller armene. Og det er dette der er med til at give den sviende smerte i ben eller arme. Dette er ikke en smert man kan arbejde sig igennem ved at fortsætte i samme tempo eller med samme intensitet. Den eneste måde man kan få denne sviende smerte til at forsvinde igen, er ved at sænke intensiteten, sådan at kroppen kan transportere nok ilt rundt i blodet til at føre mælkesyren væk. Fortsætter man med at presse kroppen på det høje intensitets niveau, kan man opleve yderlige smerte eller ubehag.

Målt i procent


Mælkesyregrænsen er ved det intensitetsniveau, hvor mængden af mælkesyre ikke hæmmer musklernes arbejde, altså hvor mælkesyren når at blive ført bort af den ilt der er i blodet. Mælkesyregrænsen bliver ofte beskrevet og målt i procent. Dog er den mest praktiske måde, at beskrive mælkesyregrænsen ved at bruge AT med udgangspunkt i pulsen(hjertefrekvensen).

For langt de fleste motionister ligger grænsen for den maksimale iltoptagelse på omkring 65 – 75 %. Men træner man meget målrettet og seriøst kan man godt presse sin krop til at rykke grænsen så den kan komme til at ligge på 80 – 90 %. Hvilket betyder at man kan presse kroppen endnu mere inden man når mælkesyregrænsen.

Fjernelse af mælkesyren


Efter kroppen har været udsat for hårdt arbejde, og den får mulighed for at få lidt ro, fjernes mælkesyren fra muskulaturen og blodet. Dette sker i hvilende og let arbejdende muskelceller, i leveren og i hjertet. For at denne proces kan ske bruger kroppen en del ilt. Det kan tage fra ½ til 2 timer for at fjerne mælkesyren fra kroppen, denne restitutionstid kan dog halveres ved hjælp af fysisk aktivitet med en maksimal iltoptagelse på 50 – 60 % efter hårdt AT arbejde.

Find flere artikler om træning og hvordan det påvirker dine muskler i Viivaas artikler om Muskelfibre og Restitution