Få 20% rabat | Som Medlem af Viivaa får du 20% ekstra rabat. Se her hvordan >>

Ofte stillede spørgsmål på Viivaa.dk

Her kan du læse svar på de spørgsmål som vi oftest modtager fra vores kunder på Viivaa.dk.
I menuen kan du klikke på spørgsmålene under de forskellige kategorier.

Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så kontakt os på kundeservice@viivaa.dk


Spørgsmål vedrørende bestilling:

Spørgsmål til din ordre:

Spørgsmål omkring levering & retur:


Spørgsmål vedrørende produkter:

Spørgsmål vedrørende betaling:

Spørgsmål omkring medlemskab:

Hvordan bestiller jeg?

Det er ganske simpelt! Du skal blot gå ind og finder den- eller de varer du ønsker at købe og lægger dem i indkøbskurven. Derefter trykker du på indkøbskurven i højre hjørne og følger så de fire punkter, hvor du godkender din ordre, fortæller hvor vi skal sende din ordre til og foretager til sidst din betaling. Efterfølgende vil du modtage en e-mail med din ordrebekræftelse, som du kan printe ud eller gemme i din mailboks. Vær opmærksom på, at denne mail kan ende i din spam-mappe, så hvis du ikke har modtaget ordrebekræftelsen, kan du kigge under ’reklame’, ’spam’, eller ’uønsket mail’ i dit mailsystem. Så snart vi har modtaget din ordre, vil vi gå i gang med at bestille dine varer hos vores leverandør eller afsende varerne med det samme, hvis vi allerede har dem på lager. Vi afsender varer fra Viivaa.dk alle hverdage.
Til toppen





Jeg har glemt mit password – hvad gør jeg?

Du skal blot sende en e-mail til vores kundeservice og oplyse dit fulde navn samt evt. e-mail adresse (den du bruger på viivaa.dk), så sender vi dig en mail med et nyt password.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Jeg har modtaget en forkert vare - hvad gør jeg?

Desværre kan det ske, at vi kommer til at lave en lille pakkefejl, Hvilket naturligvis er beklageligt! For bedst muligt at kunne rette fejlen, bedes du sende en mail til vores kundeservice. I mailen vil vi bede dig oplyse dit ordrenummer og beskrive det produkt, som du har modtaget ved en fejl, så detaljeret som muligt. Derudover bedes du beskrive hvilket produkt du skulle have haft. Så vil vi hurtigst muligt få taget hånd om sagen og få sendt det rigtige produkt til dig hurtigst muligt.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Der mangler noget i min ordre

Vi beklager meget hvis du har fundet vej til denne side. Der er højest sandsynligt tale om en pakkefejl, og det vil vi naturligvis få rettet, hurtigst muligt. Du bedes skrive en mail til vores kundeservice og oplyse dit ordrenummer samt hvilken vare, du ikke har fået tilsendt. Så vil vi undersøge sagen og få eftersendt den manglende vare hurtigst muligt, hvis vi kan se, at vi har lavet en pakkefejl.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Jeg har ikke modtaget en ordrebekræftelse

Ordrebekræftelser har det med at havne i spamfiltre, så prøv altid at kigge der først. SPAM-filtre kan også hedde 'Uønsket Post' eller 'Reklame', alt afhængig af dit mailsystem. Det sker heldigvis sjældent, at vores system ikke får afsendt en ordrebekræftelse til den mailadresse du har oplyst ved placeringen af din ordre. Ønsker du en bekræftelse på, at din ordre er gået igennem, bedes du sende en mail til vores kundeservice hvor du oplyser dit fulde navn samt hvilken mailadresse du har registreret dig med, hos viivaa.dk. Vi vil undersøge om ordren er gået igennem og vende tilbage til dig hurtigst muligt.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Jeg er kommet til at lave for mange ordrer

Er du ved en fejl kommet til at placere flere ordre end ønskede, kan du blot ringe eller skrive en mail til vores kundeservice og forklare hvilken ordre du ønsker annulleret – så får vi den/dem annulleret i en fart, så vi ikke får sendt for mange ordrer afsted til dig.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Kan jeg annullere min ordre?

Det står dig frit for at annullere en ordre hos os, hvis den ikke allerede er ved at blive pakket eller allerede er afsendt. I dette tilfælde bedes du kontakte vores kundeservice hurtigst muligt. Her skal du oplyse dit ordrenummer. Så vil vi undersøge, om vi kan nå at annullere din ordre inden den bliver pakket og i så fald bekræfte annulleringen. Når du ikke at kontakte os inden din ordre er blevet afsendt fra vores pakkeri, eller fortryder du dit køb efter ordren er afsendt, kan du sagtens nå at annullere købet endnu. Du kan blot nægte modtagelse når Post Danmark leverer din pakke eller selv returnere pakken til os - se punktet Kan jeg returnere en vare/ordre?. Nægter du modtagelse, vil pakken komme retur til os. Vælger du denne løsning, beder vi dig venligst kontakte vores kundeservice pr. mail eller telefon og oplyse om denne beslutning i god tid, så vi hurtigst muligt kan refundere beløbet for din ordre, når pakken kommer retur til os. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at Teller og PBS, som håndterer krediteringen, nogle gange kan have en ventetid på 3-7 dage, så der kan gå lidt tid før du kan se pengene på din konto igen.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Jeg har oplyst forkert navn/adresse – hvad gør jeg?

Hvis du er kommet til at indtaste ukorrekte leveringsoplysninger- eller oplysninger i det hele taget, bedes du hurtigst muligt ringe eller sende en e-mail til vores kundeservice og give os de korrekte oplysninger – husk at oplyse dit ordrenummer i mailen. På den måde kan vi lyn hurtigt rette fejlen og få sendt din ordre afsted til den rigtige adresse.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Kan jeg tilføje varer til min ordre?

Desværre giver vores system os ikke mulighed for at tilføje varer til en ordre, der allerede er lagt. Årsagen til det er, at vi kort tid efter ordren er gået igennem, går i gang med at pakke den. Derudover er din betaling sikret igennem NETS, så vi aldrig kan hæve mere end du oprindeligt har bestilt for. Det er din sikkerhed der er vigtigst for os. Vi kan dog i nogle tilfælde nå at annullere din ordre, og så kan du lægge en ny ordre med den ekstra vare du ønsker. Kontakt vores kundeservice og forhør dig, om vi kan nå at få annullere din ordre.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Kan jeg fjerne varer fra min ordre?

Ja, hvis ordren ikke allerede er afsendt eller ved at blive pakket. Vil du fjerne en vare fra din ordre, skal du skynde dig, at sende en mail til vores kundeservice og oplyse dit ordrenummer samt hvilke varer du ønsker fjernet fra din ordre. Vi refunderer naturligvis beløbet for de varer, som du ikke ønsker at modtage alligevel. OBS! Er det en skaffevare du ønsker at fjerne fra din ordre, kan det desværre ikke lade sig gøre. Dette da vi på hjemmesiden har oplyst, at skaffevarer ikke kan annulleres.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Jeg har ikke modtaget min ordre - hvad gør jeg?

Hvis du ikke har modtaget en mail fra os om, at din levering er udsat, kan der være andre årsager til, at din ordre ikke er nået frem som forventet. Der er i denne forbindelse nogle ting som du selv kan gøre:

  • Du kan undersøge om du har oplyst korrekt navn og adresse til os (Hvis ikke, kontakt os)
  • Du kan undersøge om du har synligt navn på døren/postkassen? (Hvis ikke, ret det og kontakt os)

Har du fået oplyst trackingnummer?
Hvis du følger dette link til Post Danmarks hjemmeside kan du indtaste trackingnummeret og se hvor din pakke befinder sig på nuværende tidspunkt.
Har du ikke fået oplyst trackingnummer
Skyldes det, at din ordre er sendt som maxibrev. Nogle gange glemmer postbuddet at lægge en afhentningsseddel i din postkasse, hvis der ikke har været nogen hjemme til at modtage pakken. Prøv derfor at gå en tur ned på dit lokale posthus og forhør dig om pakken skulle ligge der. Informér dem om, at pakken er sendt som maxibrev (husk billed-id og sygesikringskort).
I begge tilfælde, vil pakken komme retur til os inden for ca. 10-14 dage og så vil vi kontakte dig. Hvis du ikke kan se nogen umiddelbar årsag til, at din pakke ikke er nået frem, kan du altid kontakte vores kundeservice, og så vil vi hjælpe dig med at finde din pakke, så hurtigt vi kan.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Hvornår kan jeg forvente levering?

Vi bestræber os altid på at sende så hurtigt som muligt. Vi får varer fra vores leverandører alle hverdage, og da vi er selv lagerførende inden for de fleste produkter, som vi sælger i vores butik, kan vi levere rigtig hurtigt. Ved langt de fleste ordrer, kan vi holde en leveringstid på 1-3 hverdage (weekender undtaget). Vi kan dog ikke garantere det 100 %, da der kan forekomme situationer hvor varer er udsolgt ved vores leverandører eller andre særtilfælde.
Faktorer der kan have indflydelse på din leveringstid:
Restordre
Da vi har rigtig mange forskellige varer, kan vi desværre ikke have samtlige varenumre på lager hele tiden, selvom vi forsøger. Det kan derfor i nogle tilfælde forekomme, at en vare kommer i restordre hos vores leverandør gennem en periode. Det er naturligvis beklageligt, at der kan forekomme en længere leveringstid end normalt på disse sjældne tilfælde. Er en vare i restordre hos vores leverandør, forsøger vi bedst muligt at informere vores kunder om det, via mail. Hvis det er lang tid siden, at du har lagt din ordre hos os, og ikke har hørt fra os pr mail, bedes du kontakte vores kundeservice pr. mail og oplyse dit ordrenummer. Så vil vi undersøge hvornår du kan forvente at modtage din ordre.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Kan I sende min ordre i dag?

Hvis du ikke har tid til at vente på at få din ordre leveret samlet, er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice pr. mail og forhøre dig, om vi kan sende din ordre afsted uden den/de varer, som vi stadig venter på. Vores system giver os desværre ikke mulighed for at lave eftersendelser eller delleveringer i disse tilfælde, og derfor kan vi udelukkende refundere beløbet for de varer, som du ikke får tilsendt. Dog kan du sagtens placere en ny ordre på den vare, som desværre er i restordre, og så vil vi sende den afsted, så snart vi igen får den hjem fra vores leverandør.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Kan I levere til udlandet?

Vi leverer også gerne til udlandet og gør opmærksom på, at vores priser og leveringstider ændrer sig, når du bestiller til udlandet. Herunder kan du se hvordan vores priser og levering til udlandet hænger sammen:

DestinationPrisLeveringstidTracking
Færøerne169,-2-10 hverdage + Evt. toldbehandlingMed tracking når muligt
Grønland169,-2-6 hverdage + Evt. toldbehandlingMed tracking når muligt
Sverige99,-1-6 hverdageMed tracking når muligt
Norge99,-2-7 hverdage + Evt. toldbehandlingMed tracking når muligt
Finland99,-2-6 hverdageMed tracking når muligt


Til toppen





Er produktet på lager?

Ønsker du hjælp til at finde ud af, om et bestemt produkt er på lager, eller at få forhører dig om hvornår det igen kommer på lager, kan du sende en mail til vores kundeservice, så vil vi undersøge det med det samme og vende tilbage til dig hurtigst muligt.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Kan jeg returnere en vare/ordre?

Hos Viivaa.dk har du altid 30 dages retur-/fortrydelsesret (gældende fra den dag du modtager din ordre). Før vi kan håndtere din returnering er det nødvendigt, at du kontakter vores kundeservice og gør opmærksom på, at du vil returnere en vare. Når du har været i kontakt med en af vores kundeservicemedarbejdere, omkring returneringen, er det meget vigtigt, at du vedlægger en seddel i din returpakke med dit ordrenummer og skriver, at du ønsker pengene retur. Det gør processen hurtigere og vi kan håndtere din sag nemmere, og hurtigere. Returnerede varer uden ordrenummer vil desværre ikke blive ekspederet. Varerne skal altid returneres i samme stand og emballage, og i evt. beskyttende emballage - f.eks. må dufte og cremer ikke være brudt. Udgiften til returforsendelsen dækkes altid af kunden. Du bedes sende varen retur til os på følgende adresse:

Firtal Web
Møgelhøj 8
8520 Lystrup

(Husk at gemme din postkvittering som dokumentation for, at du har returneret pakken) OBS! Vi kan ikke garantere, at du får pengene retur for en vare, før vi har beset varen i vores varemodtagelse. Hvis vi modtager en vare som du ikke kan returnere (f.eks. pga. brudt emballage eller fordi du selv er skyld defekten) vil vi blot sende varen retur til dig.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Fortrydelsesret

Hvis du af en eller anden grund fortryder dit køb efter pakken er afsendt, kan du fortryde købet ved at nægte at modtage pakken, når den leveres af Post Danmark - så bliver den automatisk sendt tilbage til os, og vi vil sætte pengene tilbage på det kort, du har betalt med.
Til toppen





Reklamationsret

Som kunde hos Viivaa.dk har du 2 års reklamationsret på varerne. Dette betyder, at du enten kan få varen ombyttet, pengene tilbage, eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette forudsætter selvfølgelig, at reklamationen er berettiget. Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest to år efter du har fået varen leveret. For varer med begrænset holdbarhed, er din klagemulighed afgrænset af den holdbarhedsperiode som viivaa.dk har stillet dig i udsigt. Eventuelle fejl eller mangler ved levering fra Viivaa, skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Det er din pligt at angive, og på forlangende, vise hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Hvis du opdager en fejl, skal du hurtigt rette henvendelse vores kundeservice.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.


Spørgsmål til produkter

Hvis du har spørgsmål til et produkts anvendelse, virkning, dosering mv. eller på anden måde vil have rådgivning omkring et af vores mange produkter, må vi desværre henvise til, at vi ikke kan yde denne service. Dette er på grund af, at Sundhedsstyrelsens regler og regulativer omkring rådgivning ved salg af helsekost og naturlægemidler, fraholder os fra dette. Hvis du har behov for yderligere informationer omkring et produkt må vi desværre bede dig finde informationerne via google eller nogle af de mange gode helse-forums på nettet.
Til toppen





Betaling med MasterCard - information

Hvis du betaler med MasterCard, kan det godt se ud som om, at vi har trukket beløbet fra din konto uden at pengene rent faktisk er trukket. Dette kan f.eks. være tilfældet i situationer hvor kunden har fortrudt købet. Du er ikke den eneste, som har oplevet dette og det er frustrerende, både for dig som kunde og for os som netbutik. Sagen er desværre, at vi som netbutik ikke har noget at gøre med, at pengene bliver reserveret på dit konto og derfor kan vi sjældent være behjælpelige i disse situationer.
Derfor bliver dine penge reserveret
Når man handler med MasterCard, hæves pengene ikke med det samme, og da man ikke kan hæve et større beløb end der er til rådighed på ens konto, er det nødvendigt for kortudstederen (banken) at reservere købsbeløbet, så banken kan være sikker på, at pengene stadig er på kortet, når de skal trækkes.
Læs her hvad du kan gøre og få forklaringen på, hvordan reglerne hænger sammen
Om du kan få slettet en reservation, afhænger af de kortholderregler, der fulgte med da du fik dit MasterCard. Reglerne fra bank til bank minder meget om hinanden, men der er dog variationer og derfor kan man ikke bare gå ud fra, at reglerne er ens i f.eks. Nordea og Jyske Bank. Nordeas regler er dog forholdsvis typiske for de fleste danske pengeinstitutter, og derfor er følgende fremgangsmåde en god rettesnor:

  • Tag kontakt til den pågældende netbutik. Der er en chance for, at de via deres betalingsløsning kan slette reservationen uden at banken skal involveres.
  • Er dette ikke muligt, er det kordudstederen du skal have fat i. Du skal dog kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte netbutikken, før banken vil hjælpe (f.eks. et udprint/skærmprint af mailkorrespondence)
  • Din bank undersøger herefter sagen og har mulighed for at frigive pengene i mellemtiden.

Kilde: www.emaerket.dk
Til toppen





Hvilke betalingsmuligheder har jeg?

Hos www.viivaa.dk kan du bestille dine varer online og betale via: Dankort, Visa, Master Card, Maestro, Visa Electron, American Express, V PAY og JCB. Alle priser på viivaa.dk (på web-adressen http://www.viivaa.dk) er inkl. moms. Betalingen vil fremgå på din konto som Firtal Web, da det er vores firmanavn ved PBS. Du skal desværre have et kreditkort for at kunne bestille på Viivaa.dk
Til toppen





Kan jeg få tilsendt en faktura?

Du kan sagtens få tilsendt en pdf-faktura pr. mail, hvis du kontakter vores kundeservice. Husk at oplyse ordrenummer og skrive, at du ønsker at få en faktura tilsendt.
Til toppen | Kontakt vores kundeservice.





Er fragten gratis?

Desværre er fragten på vores "normale" forsendelser ikke gratis. Vi opkræver en fragtpris på DKK 59,-. Du vil dog kunne opnå gratis fragt, ved køb over DKK 700,-.
Til toppen





Handel via EAN-fakturering

Vi kan sagtens lave en EAN-fakturering til dig eller din virksomed. Du ligger blot dine varer i indkøbskurven og går videre til betaling - helt som du plejer. Under betaling vælger du blot EAN Betaling istedet for betaling med kreditkort.

Vi gør opmærksom på at vi tager DKK 49,- i fakturerings- og håndteringsgebyr for EAN-ordrer.





Hvad er medlemskabet på Viivaa for noget?

Viivaa.dk er en medlemsklub hvor du, som medlem, får yderst fordelagtige priser på de mest kendte brands indenfor helsekost, kosttilskud og personlig pleje. Som nyt medlem på Viivaa.dk får du endda den første måned af dit abonnement gratis. Herefter koster abonnementet 89 kr. pr. måned, som vi automatisk hæver på din konto.

Derfor kræver det også, at du skal være oprettet som aktivt medlem for at benytte dig af de store besparelser. På indmeldelsesdatoen skal du være fyldt 18 år, og dette skal ligeså bekræftes ved dit første køb.

Medlemsklubben på Viivaa.dk er kun forbeholdt privatperson og ikke tiltænkt virksomheder.

Som sagt koster det månedlige abonnement 89 kr. og bliver hævet 1 gang om måneden. Du kan til enhver tid selv opsige dit abonnement, hvis du ikke længere ønsker at være en del af medlemsklubben på Viivaa.dk.

Her kan du læse mere om abonnementsbetingelserne:
www.viivaa.dk/forretningsbetingelser





Hvorfor er der hævet 89 kr. fra min konto?

Der bliver hævet 89 kr. på din konto fordi du har handlet på www.viivaa.dk.

Viivaa.dk er en medlemsklub hvor du, som medlem, får yderst fordelagtige priser på de mest kendte brands indenfor helsekost, kosttilskud og personlig pleje. Du sparer altid minimum 40% og ofte meget mere – derfor skal du heller ikke handle særligt meget før det bliver en rigtig god forretning. Det kan være dyrt at tage blot 3-4 kosttilskud om måneden og vi mener vi her har fundet en måde at gøre det nemmere og billigere for kunderne.

Som nyt medlem på Viivaa.dk får du endda den første måned af dit abonnement gratis. Herefter koster abonnementet 89 kr. pr. måned, som vi automatisk hæver på din konto.

Som sagt koster det månedlige abonnement 89 kr. og bliver hævet 1 gang om måneden. Du kan til enhver tid selv opsige dit abonnement, hvis du ikke længere ønsker at være en del af medlemsklubben på Viivaa.dk.

Når du handler på en webshop skal du selv klikke af, at du accepterer betingelserne. Vi beklager selvfølgelig hvis du ikke har fået læst betingelserne ordenligt og føler dig snydt.

Vi oplyser om medlemskabet følgende steder:
– Forsiden
– Produktsiden
– I indkøbskurven
– I vores betingelser – som du finder lige her: www.viivaa.dk/forretningsbetingelser
Vi prøver at gøre det så tydeligt som muligt og prøver bestemt ikke at skjule vores medlemskab.

Har du yderligere spørgsmål så kontakt os – vi sidder klar til at hjælpe:
– Mail til os på kundeservice@viivaa.dk – altid svar indenfor 24 timer.
– Ring til os på (+45) 7199 0818 mellem 10.00 og 15:45 på alle hverdage.





Hvordan afmelder jeg mit medlemskab?

Det er først muligt at afmelde sit abonnement, når din ordre er fuldført. Lige så snart at vi har sendt din ordre, vil du modtage en mail. Herefter kan du opsige dit abonnement under “Min konto” --> "Administrér abonnement".
Grunden til at vi ikke kan opsige dit abonnement nu er fordi abonnementet først bliver aktivt i det øjeblik vi har sendt ordren.

Skulle der opstår problemer, skriver du endelig bare til os :-)

OBS: Du kan tidligst opsige dit abonnement 24 timer efter din ordre er afsendt.
Når du har opsagt dit abonnement gælder dine medlemsfordele indtil udløbet af sidst betalte medlemsperiode.

Vær opmærksom på, at når du har været medlem tidligere, har du benyttet dig af dit 1 måneds gratis medlemskab.
Derfor skal du, efter opsigelsen, betale 89 kr. ved dit første køb, som dækker for medlemskab den kommende måned.




Hvilke fordele giver mit medlemskab?

Du får som medlem på Viivaa.dk adgang til markedets bedste priser indenfor helsekost, kosttilskud og personlig pleje. Du sparer altid mindst 40% og endda helt op til 70% på dine varer.

Det kan være en dyr affære at tage blot 2-3 kosttilskud om måneden. Du kan som medlem på Viivaa.dk skære omkring 50% af denne post - hvilket kan give en del luft i budgettet.

Lad os sige du tager magnesium, fiskeolie og multivitamin. Hvis du tager de mest populære produkter på markedet, så løber det nemt op over 700 kr. På Viivaa sparer du i dette tilfælde 357 kr. og får det til under 400 kr. samlet. Så er de 89 kr. for et medlemskab tjent hjem mange gange.

Vi har allerede over 1000 glade kunder, som har stor glæde af deres medlemskab. De sparer hver måned flere hundrede kroner, som de kan bruge på sjovere ting. Vi håber også i kan se fidusen med dette medlemskab.




Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Vi bestræber os på løbende at optimere vores 'Ofte stillede spørgsmål' ud fra vores kunders spørgsmål. Derfor er du naturligvis altid velkommen til at henvende dig til vores kundeservice med de spørgsmål du måtte have.





Generelt

Jo tidligere på dagen du kontakter vores kundeservice, jo hurtigere kan vi nå at behandle din henvendelse. Det betyder, at hvis du sender os en mail, enten morgen eller formiddag, kan vi, i langt de fleste tilfælde, nå at håndtere sager, der drejer sig om bl.a. returpakker, delleveringer, krediteringer, eftersendelser mm.
Det betyder derfor også, at kontakter du os om eftermiddagen, vil vi som regel først kunne håndtere din sag den følgende dag.


Til toppen